DJ Instruktionsteknik
30. mar. 2024 08.00 – 18.00
Instruktionsteknik indgår som et modul i Danmarks Jægerforbunds instruktøruddannelse til hund og riffel. Kurset giver dig som deltager viden om at instruere, når du skal fungere som instruktører på dit felt.
Formål: At introducere kursisterne til instruktion i praksis, sådan at de kan virke som instruktører indenfor deres fagområde (hund og riffel).
Indhold: På kurset arbejdes der med instruktion og undervisning i praksis, således at alle kursister prøver at undervise, modtage feedback og give feedback. Kurset indeholder gruppearbejde og lægger vægt på følgende områder:
- Feedback og aktiv lytning
- Planlægning af undervisning
- Udførsel af undervisning
- Kontrol og styring af undervisning
- Læringsteori
Målgruppe: Kurset er obligatorisk for alle, der ønsker at blive hunde- og riffelinstruktør i Danmarks Jægerforbund. For flugtskydnings- og jagthornsinstruktører er modulet ikke obligatorisk.
Praktisk: Efter tilmeldingen tilsendes pensum for kurset pr. mail, som kursisten selv skal have læst inden kursets start. Ved tilmelding bedes e-mailadresse oplyst.
Pris: Pris medlem kr. 1.200,- og ikke-medlem kr. 2.200,-Prisen er inkl. undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning.